Hvem er Gud?

isvarah paramah krsnah
sac-cid-ananda-vigrahah
anadir adir govindah
sarva-karana-karanam


"Krishna, som kendes som Govinda, er den Højeste Guddom. Hans form er evig, lyksalig viden. Han er altings oprindelse. Han har ingen anden årsag, og Han er alle årsagers oprindelige årsag." (Brahma-samhita 5.1)

Det følgende er et uddrag af Srila Prabhupada's introduktion til "Krsna, Kilden til al Glæde":

Når nogen i denne vestlige verden ser et billede af Krsna spørger han med det samme: "Hvem er Krsna? Hvem er den pige som er sammen med Krsna" osv.

Det øjeblikkelige svar er at Krsna er Guddommens Højeste Personlighed. Hvorfor er Han det? Fordi Han indtil mindste detalje svarer til beskrivelser af det Højeste Væsen, Guddommen. Med andre ord er Krsna Guddommen fordi Han er alt tiltrækkende. Hvis Han ikke er alt tiltrækkende har ordet Guddom ingen mening. Hvordan kan man være alt tiltrækkende? Først og fremmest er man tiltrækkende for folk i almindelighed hvis man er meget velhavende, hvis man besidder store rigdomme. På samme måde er man også tiltrækkende hvis man er meget kraftfuld, og hvis man er meget berømt er man også tiltrækkende, eller hvis man er meget smuk eller klog eller fri for tilknytning til alle slags besiddelser er man også tiltrækkende. Så i praksis kan vi iagttage at man er tiltrækkende på grund af 1) velstand, 2) magt, 3) berømmelse, 4) skønhed, 5) visdom og 6) forsagelse. Den som besidder alle disse seks aktiver på samme tid, som besidder dem i ubegrænset udstrækning, Ham må man forstå er Guddommens Højeste Personlighed. Disse Guddommens aktiver beskrives af Parasara Muni, en stor vedisk autoritet.

Vi har set mange rige personer, mange mægtige personer, mange berømte personer, mange smukke personer, mange lærde personer og personer i forsagelsens orden frie for tilknytning til materielle besiddelser. Men vi har aldrig set nogen enkelt person som på en gang er ubegrænset velstående, magtfuld, berømt, smuk, vis og fri for tilknytning, sådan som Krsna er, i menneskehedens historie. Krsna, Guddommens Højeste Personlighed, er en historisk person som kom til denne ord for 5000 år siden. Han blev på jorden i 125 år og opførte Sig fuldstændigt som et menneske, men Hans aktiviteter var uden sidestykke. Hver eneste af Hans aktiviteter, lige fra Han åbenbarede Sig til Han forsvandt, er uden sidestykke i verdens historie, og derfor vil hvem som helst der ved hvad vi mener med Guddommen acceptere Krsna som Guddommens Højeste Personlighed. Ingen er lige med Guddommen, og ingen er større end Ham. Det er betydningen af den velkendte vending, "Gud er stor."

Der findes forskellige klasser af mennesker i verden som taler om Gud på forskellige måder, men ifølge den vediske litteratur, og ifølge de store acaryaer, de autoriserede personer som er velbevandrede i kundskaben om Gud, i alle tidsaldre, som fx acaryaerne Shankara, Ramanuja, Madhva, Vishnuswami, Herren Chaitanya og alle deres efterfølgere i discipelrækken erklærer alle enstemmigt at Krsna er Guddommens Højeste Personlighed. For så vidt angår os, tilhængerne af den vediske civilisation, så godtager vi den vediske historieskrivning omhandlende hele universet som består af forskellige planetsystemer kaldet Svargaloka eller det højere planetsystem, Martyaloka eller det mellemliggende planetsystem, og Patalaloka eller det lavere planetsystem. Denne jords moderne historikere kan ikke fremlægge historiske vidnesbyrd om begivenheder der fandt sted tidligere end for 5000 år siden, og antropologerne siger at for 40 000 år siden var homo sapiens ikke dukket op på denne jord fordi udviklingen endnu ikke havde nået dette punkt. Men Vedaernes historiske beretninger, Puranaeme og Mahabharata, beretter menneskelig historie som strækker sig millioner og milliarder af år tilbage.

For eksempel videregiver denne litteratur til os de historiske beretninger om Krsnas fremkomst og bortgang for millioner og milliarder af år siden. I Bhagavad-gitas fjerde kapitel fortæller Krsna Arjuna at både Han og Arjuna var blevet født mange gange før, og at Han (Krsna) kunne huske dem alle, men at Arjuna ikke kunne. Dette illustrerer forskellen mellem Krsnas viden og Arjunas. Arjuna var måske en stor kriger, et kultiveret medlem af Kuru dynastiet, men når alt kom til alt var han et almindeligt menneske, hvorimod Krsna, Guddommens Højeste Personlighed, er indehaveren af ubegrænset viden. Fordi Han besidder ubegrænset viden har Krsna en hukommelse der er endeløs.

Krsnas viden er så perfekt at Han husker alle hændelserne i forbindelse med sine åbenbaringer nogle millioner og milliarder af år tilbage, men Arjunas hukommelse og viden er begrænset af tid og rum, for han er et almindeligt menneske. I det fjerde kapitel siger Krsna at Han kan huske at Han har instrueret solguden Vivasvan i Bhagavad-gitas belæringer for nogle millioner af år siden.

Nu om dage er det moderne blandt den ateistiske klasse af mennesker at prøve at blive Gud ved at følge en eller anden mystisk proces. I almindelighed hævder ateisterne at være Gud i kraft af deres forestilling eller deres overlegne færdigheder indenfor meditation. Krsna er ikke sådan en Gud. Han bliver ikke Gud ved at opfinde en eller anden mystisk meditationsproces, ej heller bliver Han Gud ved at underkaste Sig de mystiske yoga-øvelsers strenge askese. Egentligt talt bliver Han aldrig Gud, fordi Han er Guddommen under alle forhold.